Ydelser


Jeg tilbyder følgende ydelser:



Alle førstegangshenvendelser er uforpligtende og gratis. Dette kan enten være telefonisk eller via mail, alt efter hvad der passer jer bedst. Her vil vi sammen drøfte jeres situation, og jeg vil kunne give jer en vurdering af, hvad jeg ville kunne byde ind med. Herefter beslutter I, hvorvidt vi fremadrettet skal indgå et samarbejde omkring jeres barns sag.

 

For at give jer en fornemmelse af, hvad jeg konkret tilbyder og gøre det mere overskueligt, er her eksempler på, hvad jeg kan tilbyde af hjælp. Eksemplerne er sammensat ud fra de mest efterspurgte ønsker og behov fra familier, jeg har haft kontakt med. Der tages forbehold for tidsforbrug, idet dette kan variere meget alt efter sagens omfang og forløb.

 


Eksempler


Hjælp til vurdering og ansøgninger

 

Ved opstart af jeres sag i det kommunale system, kan jeg hjælpe med en grundig gennemgang og vurdering af, hvorvidt jeres barn er tilhørende målgruppen for at være berettiget til kompenserende ydelser som eksempelvis nødvendige merudgifter efter servicelovens §41 og tabt arbejdsfortjeneste jf servicelovens §42 m.m.

Herudover gennemgang af dokumenter eller sagsakter. Herunder indhentelse af yderligere akter ved behov.

Vurdering af jeres muligheder for hjælp og støtte i forhold til servicelovens bestemmelser.

Telefonisk og/eller skriftlig tilbagemelding til jer.

 

 

Hjælp til partshøring

 

Når kommunen træffer en afgørelse skal I som forældre inden afgørelsen træffes partshøres. Det vil sige at I skal have fremsendt et partshøringsbrev fra kommunen, hvoraf det fremgår, ud fra hvilke oplysninger og sagsforhold kommunen påtænker at træffe afgørelsen. Så længe I ikke er partshørt omkring en truffet afgørelse, er denne ugyldig. Den gælder derfor kun som en påtænkt afgørelse fra kommunens side.


Grundig gennemgang af sagsakter.

Jeg vil kunne hjælpe jer med at skrive et partshøringssvar - eventuelt få rykket tidsfristen for jeres partshøringssvar, såfremt kommunen efter jeres mening mangler afgørende oplysninger for overhovedet at kunne træffe en afgørelse. Eller hvis kommunen har vurderet jeres sag på et forkert grundlag, altså vurdere ud fra ukorrekte oplysninger.

Jeg vil ligeledes kunne hjælpe jer med at klage over afgørelser, der er truffet, uden at I er blevet partshørt først.



Hjælp til ansøgning om kompenserende ydelser

 

Grundig gennemgang og vurdering af sagsakter, herunder eventuel indhentelse af relevante sagsakter fra sygehus, institution, aktindsigt fra tilhørende kommune eller lign.

Skriftlig som mundtlig hjælp til udfærdigelse af ansøgning om merudgifter jf servicelovens §41 eller til ansøgning om tabt arbejdsfortjeneste jf servicelovens §42

1 times telefonisk rådgivning og tilbagemelding /herunder også eventuel kontakt til kommune)

 

 

Hjælp til klagebesvarelse
 

Grundig gennemgang og vurdering af sagsakter, herunder eventuel indhentelse af relevante sagsakter fra sygehus, institution, aktindsigt fra tilhørende kommunen eller lign.

Skriftlig udfærdigelse af klage over afslag på det ansøgte. Eller hjælp til skriftlig udfærdigelse af klage over en kommunal beslutning om eksempelvis nedsættelse af nuværende løbende bevilling.

 telefonisk rådgivning

 


Vurdering af jeres eksisterende sag

 

Er samarbejdet med kommunen omkring jeres barn gået i hårdknude, føler Du/I at I har mistet overblikket ift jeres muligheder og lovgivning eller er det første gang jeres familie møder systemet/kommunen.

Alle dele kan være uoverskuelige, frustrerende og give følelsen af håbløshed ift at få den hjælp ens barn er berettiget til.

 

Et forløb hos mig kunne her være:

Hjælp til at skabe overblik

Grundig gennemgang og vurdering af sagsakter, herunder eventuel indhentelse af yderligere sagsakter fra sygehus institution, aktindsigt fra tilhørende kommune eller lign.

Råd og vejledning ift hvad I eventuelt kunne være berettiget til af hjælp ud fra gældende lovgivning og ud fra jeres behov/ønsker.

Skriftlig hjælp til ansøgning om merudgifter, tabt arbejdsarbejdsfortjeneste, aflastning, hjemmetræning m.m.

Deltagelse i møde på tilhørende kommune enten sammen med jer som bisidder eller som partsrepræsentant på jeres vegne (svarende til ca 1 til 1 ½ times varighed)



Hjælp til samlet sagsoverblik - typisk sager der gennem en årrække har været tilknyttet det kommunale system


Grundig gennemgang og vurdering af alle relevante sagsakter, herunder eventuel indhentelse af yderligere sagsakter fra sygehus institution, aktindsigt fra tilhørende kommunen eller lign.

Deltagelse i møde på tilhørende kommune enten sammen med jer som bisidder eller som partsrepræsentant på jeres vegne. Tidsforbrug typisk 1 til 1 ½ time + eventuel kørsel.

Hjælp til skriftlige ansøgninger, klager m.m.

Løbende telefonisk og skriftlige tilbagemeldinger omkring sagsprocessen. Tidsforbruget til dette er sat til samlet 2 timer, men kan igen variere alt efter sagens omfang og jeres behov.

 


Derudover kan jeg tilbyde følgende


  • Gennemgang og vurdering af jeres sag. Hvad ønsker I af hjælp og støtte set i forhold til hvilke muligheder gældende lovgivning giver for dette.
  • Råd og vejledning ift. handlemuligheder i jeres konkrete situation.
  • Hjælp til konkrete ansøgninger i forhold til f.eks. dækning af nødvendige merudgifter, kompensation for tabt arbejdsfortjeneste, aflastning, ledsagerordning, botilbud m.m.
  • Hjælp til udarbejdelse af klager over kommunens afgørelser, herunder også sager i ankestyrelsen.
  • Deltagelse i møder som bisidder
  • Partsrepræsentation. Det vil sige varetagelse af jeres sag ift. al kontakt til kommunen skriftligt som mundtligt. Herunder også mulighed for deltagelse i møder uden jeres tilstedeværelse.
  • Behandling af sager omhandlende hjemmetræning jf. servicelovens §32.
  • Målgruppevurdering af jeres barn ift. gældende lovgivning.
  • Råd og vejledning ift. overgangen fra barn til voksen i det kommunale system. Hvad skal I være særligt opmærksomme på før og efter barnet fylder 18.
  • Konsulentbistand til mindre grupper af forældre. Udgørende en samlet orientering om jeres muligheder for hjælp og støtte jf gældende lovgivning.

 


Sidder I med spørgsmål til andet end ovenstående, så kontakt mig endelig alligevel. Vi finder en løsning sammen –eller jeg kan hjælpe jer med, hvor I kan finde svaret. Mail: malene@reinforce.dk eller tlf.: 42555279

 

Lad mig høre fra jer :)