Hjem



Velkommen til Reinforce

 


Hej, og velkommen til Reinforce - Din personlige socialrådgiver.

 

Jeg hedder Malene Henriksen og er selvstændig socialrådgiver og konsulent på det specialiserede børneområde i forhold til servicelovens bestemmelser.

 

Jeg tilbyder hjælp og støtte til familier med børn og unge med betydelig nedsat funktionsevne ift. deres samarbejde med -og kontakt til det offentlige system. Konkret i forhold til sagsbehandlingen og håndteringen af jeres børns sager i kommunalt regi.

 

Det kan som familie opleves betydeligt vanskeligt, uoverskueligt og udfordrende at skulle møde det offentlige system. For mange familier opleves det offentlige system som uigennemskueligt og svært. Mange forældre oplever det meget grænseoverskridende i det hele taget at skulle bede det offentlige system om hjælp. Dette forstærkes som oftest kun yderligere af, at man som forældre føler sig ekstra sårbar og ramt, når ens barn, har behov for hjælp. Ofte fører dette til en oplevelse af tvivl og utryghed i forhold til hvorvidt ens barn og ens familie får den hjælp, som er nødvendig og som man er berettiget til i forhold til gældende lovgivning.

Det være sig både når ens barn er mindre, ungt eller står ved overgangen til voksenlivet i det kommunale system.

 

Jeg har 19 års erfaring som socialrådgiver og myndighedssagsbehandler på det specialiserede børneområde og heri også indgående kendskab til området i kommunalt regi.


Jeg har specialviden omkring børn med ADHD, autisme, OCD, angst og ligeledes omkring børn med multihandicaps og fysiske som psykiske sygdomme. Jeg har igennem alle årene arbejdet tæt sammen med familierne og børnene med fokus på hvordan deres ressourcer og familieliv blev styrket bedst muligt og med udgangspunkt i deres situation.

Jeg har igennem alle årene arbejdet sammen med psykologer, sundhedsplejersker, fys og ergoterapeuter, konsulenter på specialområdet, jurister og flere. Jeg har derfor et bredt kendskab og overblik over hvilke fagpersoner der er relevante at involvere, alt efter situationen. Og har derudover ligeledes opbygget et bredt fagligt netværk at trække på.

Jeg kan tilbyde jer hjælp og støtte til at få skabt overblik, overskuelighed og ro i forhold til jeres barn og jeres families behov og de muligheder I har jævnfør gældende lovgivning.

Jeg kan hjælpe jer med at få styr på de rent lovgivningsmæssige konkrete ting omkring jeres barn, så I får ro, overskud og styrke til igen at stå på egne ben som en rustet familie

 

Når man får et barn med en betydelig funktionsnedsættelse i hverdagen, kan man være berettiget til kompenserende ydelser og hjælp fra det offentlige system. Det være sig økonomisk kompensation som eksempelvis dækning af nødvendige merudgifter, kompensation for tabt arbejdsfortjeneste eller mere praktiske ydelser som aflastning, afløsning, ledsagerordning m.m. Jeg kan ud fra samtale med jer og ud fra jeres beskrivelser, vurdere i hvilket omfang dette er gældende for jer og jeres barn.

 

Hvad er I berettiget til jf. servicelovens bestemmelser, hvordan gør I rent praktisk i kontakten til kommunen, hjælp til ansøgninger, partshøring, hjælp til klage over afslag på ansøgte ydelser. Hvad gør I, når og hvis samarbejdet med kommunen er brændt sammen, og tingene er gået i hårdknude. Hvad har I behov for? Hvad skal I være særligt opmærksomme på op til det fyldte 18 år i forbindelse med overgangen til voksenafdelingen i kommunen. Hvordan fungerer det med botilbud og efterværn, når der er tale om behandlingsmæssige årsager hos den unge, med videre.

 

Små som større ting kan komme til at fylde forholdsmæssigt alt for meget, og koste oceaner af tid og overskud, hvis ikke man får den rette hjælp.


Så kontakt mig endelig omkring den konkrete problemstilling eller udfordring I står i, så vi sammen kan drøfte, hvordan det løses bedst for jer og hvordan jeg kan hjælpe.


Mail; malene@reinforce.dk eller tlf.: 42 55 52 79

 

Lad mig endelig høre fra jer 😊